3 must experience flagship stores på Regent Street
I sidste uge var Retail Institute Scandinavia sammen med en række brands, leverandører og retailere på retailtur til London for at udforske, opleve og blive inspireret af de bedste butikskoncepter, byen har at byde på. Turen bød både på små skæve koncepter i Shoreditch-området, nye spændende butikker ved St. Pancras International Station, high-end på Sloane Street og selvfølgelig Regent Streets overflødighedshorn af flagship stores.
Vi har udvalgt tre butikker på Regent Street, som efter vores overbevisning er must experience – ikke must see, for her ser man ikke kun. Man oplever.
Topshop
Helt oppe ved Oxford Cirkus finder man Topshop. Brandet er ikke nyt – det er butikkens placering heller ikke, men oplevelsen i butikken har fået en opgradering, der gør at man som kunde kan fordrive tiden og måske det meste af dagen i et fantastisk mash-up af fashion, beauty og food. Ud over tøjet finder man beauty produkter og wellness for kvinder, en grooming salon, cupcakes, bubble tea, frisklavet is, og en cafe. Der er shop i- shop concepter med udvalgte brands og sågar også en vintage afdeling.
Lululemon
I januar åbnede canadiske Lululemon sin Europæiske flagship store på Regent Street. Med sin lyse, varme grå farve som bærende element har Lululemon skabt en oase af ro og lyst til at hænge ud – et oplagt hub for dem, der ønsker at komme væk fra hektiske Regent Street for en stund. På første sal er der café og ”hang out”-place med fatboys, og én gang ugentligt ryddes alt inventar væk for at gøre plads til gratis Yoga-sessions.
En teknisk installation i stueetagen projekterer kroppens bevægelse op på storskærm i et roligt tempo og i en bred palette af farver. Vi var mange, der stod der og forsvandt væk et øjeblik – ren lease for sjælen og netop det, Lululemon ønsker at skabe.
Hamleys
Man mærker det allerede udenfor – her sker noget helt særligt. Hamleys er ikke ny – heller ikke i retail-øjne, men en blog, der handler om must experience kan ikke udelade Hamleys. Et mekka af leg, underholdning og oplevelser i børnehøjde (og som voksen er det svært ikke at lade sig rive med). Med små enkle greb får Hamleys skabt engagement i en grad, der er svær at finde andre steder. De leger – både med produkterne og børnene, og når forældrene har set det brede smil og julelys i øjnene hos børnene er det svært at sige nej – og klogt nok får man med det samme tilbudt et indkøbsnet på størrelse med en IKEA-pose, når man træder ind. Så skulle der være plads til alle de ja’er, der følger med en tur i Hamleys.Retail Institute Scandinavia arrangerer flere retailture i årets løb til verdens bedste retaildestinationer. Ta’ med os på tur, eller få skræddersyet en studietur til netop din virksomheds behov. Læs mere om retailture og jeres muligheder her.
Næste tur går til New York i forbindelse med NRF – Retail’s Big Show 2018 – læs mere om den kombinerede konference- og retailtur her.