Skip to main content
  • Teknologi

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 19/03/2009

Københavnsk cafe omfavner ny teknologi

 width=

Twitter, Facebook, Myspace osv. er allerede populære redskaber for forbrugerne. De mødes online, udveksler erfaringer, danner præferencer og oploader egne materialer. Derfor kan det undre, at dansk detailhandel ikke gør mere for at møde forbrugerne på disse platforme.

En undtagelse er Cafe Sennep på Vesterbrogade i København. Her kan man bestille sin mad og drikkevarer via Cafe Senneps Twitterkonto – det er nemt og hurtigt. Alt man skal gøre er at sende en besked som for eksempel: “@cafesennep en latte tak!”, og så går produktionen ellers i gang. Foretrækker man at bestille via sms, så kan det også lade sig gøre.

En anden teknologisk løsning man har implementeret på cafeen drejer sig om musikken. Mange har prøvet at sidde på en cafe, og høre en sang man godt kan lide. Men hvem er det lige der har lavet den? Det spørgsmål kan Cafe Senneps gæster let få svar på, for Cafe Sennep har selvfølgelig også en konto på Last Fm, så man kan gå ind og se, hvilken musik der bliver afspillet lige her og nu.

En anden trend Cafe Sennep har omfavnet er brugeranmeldelser. Forbrugerne har meget tillid til andre forbrugere. Faktisk viser undersøgelser, at 81 procent af forbrugerne foretrækker brugeranmeldelser over ekspertanmeldelser.
På Cafe Senneps hjemmeside kan brugerne oploade videoanmeldelser, og en anmeldelse honoreres med gratis kaffe og kage – uanset om den er positiv eller ej.

Cafeen skifter også indretning jævnligt, og for at finde frem til den rette indretning er der løbende afstemninger på Cafeens hjemmeside om den aktuelle indretning. På den måde får Cafe Sennep en god fornemmelse af, hvor gæsterne er, og om man møder dem der.
Der er løbende koncerter på cafeen og selvfølgelig gratis wifi. Cafe Sennep skriver om projektet:

Det hele er også et forsøg på at tilnærme os ideen om “den brugerdrevne café“. Det er hårdt nok at drive caféen i sig selv, og derfor vil vi gerne tappe så meget muligt af den kollektive intelligens, til jeres idéer, til forslag til indretning (som mange synes er lidt planløs og forvirret), og til sammensætning af menuen. Sidst men ikke mindst, til at tune os ind på hvad Københavnere stiller af krav til en moderne café i dag.

Inspirationen til Cafe Sennep stammer fra den Houston-baserede cafe CoffeeGroundz, der efter de tog Twitter i brug, næsten fordoblede antallet af kunder.

Cafe Sennep er et eksempel til efterfølgelse. De benytter gratis teknologier, der styrker båndet mellem cafeen og kunderne. I stedet for at udvikle egne programmer, hvor brugerne skal melde sig til og opsøge Cafe Sennep, går Sennep ud på de sociale platforme, hvor bruger allerede er, og møder dem der.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop