Skip to main content
  • Dagligvarer

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 20/04/2009

Ansatte på Domino’s yder stor skade på selskabets brand via video på Youtube

dominos

Den amerikanske fastfoodkæde Domino’s brand lider i disse dage et alvorligt knæk. To ansatte på en af kædens restauranter har optaget en video, hvor de har en omgang med maden, der mildest talt ikke er appetitlig.
Videoen i sin fulde længde er fjernet fra Youtube, men inden den blev fjernet, blev den set af millioner af mennesker, og man kan stadig finde de amerikanske mediers dækning af sagen på videohjemmesiden, som her:

De ansatte blev identificeret og fyret, og nu venter der dem et civilt søgsmål. Restauranten i North Carolina, hvor filmen blev optaget, er nu lukket og under grundig sanering.

Videoen har plantet alvorlige ridser i Domino’s ry, og kædens øverste direktør Patrick Doyle har givet offentligheden en meget stor undskyldning for hændelserne på restauranten.

Han beretter også, at Domino’s som konsekvens af videoen, tager selskabets ansættelsespraksisser op til grundig revision.

Patrick Doyle siger blandt andet:

– It sickens me that the impact of two individuals could impact our great system.

Der er flere ting at lære af denne sag. For det første, at internettet og mobile teknologier og optageredskaber gør det meget nemt at skade dit brand. Teknologierne er billige og distributionsredskaberne effektive.
Derfor er det alt om at have styr på sine ansatte, og i størst muligt omfang sikre sig, at man ikke ansætter folk, der vil gå ud og skade brandet.
I en teknologisk tidsalder, er dine ansatte dine frenemies – det vil sige ven og fjende. De kan være gode ambassadører for brandet – hvilket de fleste ansatte heldigvis er –, men de kan også skade dit brand så effektivt, at det kræver lang tid og store summer at udbedre skaderne.

For det andet gælder det om at have tilfredse ansatte. Loyale og begejstrede medarbejdere vil med stor sandsynlighed ikke påføre sin arbejdsplads skade, som det er tilfældet i Domino’s-sagen.

For det tredje kan man lære lidt om krisehåndtering. Det tog ikke lang tid, før Domino’s tog til genmæle mod videoen, i et sprog der var til at forstå. Fornuftigt nok undskyldte kæden ikke alene på selskabets egen hjemmeside, men også på Youtube, så budskabet kunne brede sig hurtigst muligt. I krisesituationer som denne gælder det nemlig om at sikre sig størst mulig distribution af ens budskab.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop