De fleste kender efterhånden betegnelsen “Shopaholics”, der dækker over forbrugere, som – selvom de måske ikke engang har råd – er besatte af at shoppe og hele tiden planlægger deres næste shoppingfix. Selvom problemet kan være temmelig alvorligt for forbrugeren og hendes bankrådgiver, er det sjældent et problem for butikkerne, der kan tjene godt på overforbruget. Men det kan “shoppeholikerens” mere fornuftige søster “bytteholikeren” til gengæld være.

Sidste år blev der i USA byttet for 185 milliarder dollar. Selvom det ikke er et lovkrav, tager de fleste butikker med et smil varer tilbage, når blot kunden har en gyldig kvittering og overholder den gældende tidsfrist. Og disse regler udnytter visse kunder i stor stil.

Ifølge Dr. Timothy Fong fra UCLA udviser “bytteholikere” til dels samme adfærdsmønster, som shopaholics. De er draget mod selve shoppeprocessen og har troen på, at materielle ting vil få dem til at få det bedre. Så selvom det tager en masse tid, opsøger de derfor nye butikker, udsalg og alle nyheder, de kan komme i nærheden af inden for detailbranchen. Når de har købt, mister de ligesom shoppeholikeren interessen for købet, men hvor shoppeholikeren ikke bruger tid på at bytte og måske bare lægger tingene ind i skabet uden større refleksioner, behandler bytteholikeren varerne nænsomt, tager ikke prismærket af, gemmer kvitteringerne og sætter sig nøje ind i returreglerne, hvorefter hun oftest putter tingene tilbage i posen for at aflevere dem i butikken og få sine penge retur. Dette mønster gentages igen og igen… Nogle forbrugere bytter sågar varer hver dag.

Det er klart, at en sådan adfærd er uhensigtsmæssig for butikkerne, der for en periode må se sine varer forsvinde for hylderne, hvor en mere målrettet kunde kunne have fået øje på dem og købt. Samtidig bruger de personaleressourcer på at håndtere returneringerne.

Det er imidlertid en vej til at identificere “bytteholikerne”. Virksomheden The Retail Equation har gjort det til sit speciale at tracke kunders bytterier og shoppingvaner gennem systemet “Verify-1 Return Authorization System.” Systemet går ud på, at butikken beder om et ID-kort fra kunden, samtidig med at hun bytter sin vare. Dermed bliver kunden registreret i systemet, og butikkerne kan nu følge med i, hvor mange penge hun bytter for, og hvor mange ting hun bytter. Denne tracking finder oftest sted uden, at kunden er klar over det. Målet med systemet er at kunne ekskludere de kunder, der udnytter butikkens byttepolitik og kommer så tit igen med varer, de har fortrudt, at man kan tale om egentlig misbrugsadfærd.