Skip to main content
  • Analyse | Butikker | Dagligvarer | Strategi

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 06/11/2014

Netto har i dag åbnet sin første butik i Leeds, England, og flere er på vej

Discountkæden Netto træder nu igen ind på det engelske marked. Dansk Supermarked havde inviteret vores adm. direktør Henning Bahr med til åbningen. Han fortæller her om sine oplevelser og mulighederne for de nye Netto-butikker.

Netto kan udnytte skandinavisk twist

Dansk Supermarkeds joint venture med Sainsbury’s ser lovende ud – Netto med skandinavisk twist og en stærk friskvareprofil målrettet den engelske forbruger, skal bane vejen for Nettos erobring af det engelske marked.

Aldi og Lidl har vild vækst i England med tocifrede årlige vækstrater, da de har produktudviklet voldsomt, så det nu er blevet stuerent at handle discount. Derfor virker Nettos (gen)indtræden på det engelske marked som perfekt timing, men det har også krævet lang forberedelsestid og er baseret på et enestående samarbejde mellem erfarne Sainsbury’s- og Netto-ledere med international og lokal erfaring.

Nettouk1

Morten Möberg Nielsen, landechef i England. Han kommer fra Netto Tyskland, hvor han var CEO. Morten har også tidligere været chef i 2006/7 for den gamle Netto kæde, der jo blev solgt for fire år siden til Asda.

Sainsbury’s har naturligvis indgående viden om de engelske forbrugeres produkt præferencer, således at de ca. 2.300 varenumre dækker behovet. Lidt under ti procent er danske produkter, der giver det skandinaviske twist, som vurderes at være populært i England. Der er ligeledes udviklet spændende private labels serier på op til tre niveauer i samarbejde med leverandører til Sainsbury. Private label andelen er derfor op til 60 procent af sortimentet, hvilket er langt over det danske niveau på max. 40 procent.

Tilbudsavis omdeles, hvilket er usædvanligt i England – og herovre er der ikke noget med ”Nej tak” til reklamer, så Netto avisen med nyt logo, hvor Scottie nu har fået farver på indkøbskurven, kan hurtigt skabe kendskab i butikkens dækningsområde.

Netto4Den åbne og overskuelige butik på ca. 800 m2.

Flere butikker på vej

Der åbnes fem butikker i år og flere er allerede planlagt. Denne gang kan Nettos ekspansion baseres på Sainsbury’s omfattende butiksnet og professionel viden om de helt rigtige beliggenheder til nye Netto-butikker.

Leeds regionen er i øvrigt et stort område med tre mio. indbyggere og med syv mio. inden for en times køretid, så måske kan andre danske virksomheder også med fordel se lidt på etableringsmulighederne her?

Nettouk3

Bagerafdelingen med friskt bake-off med danske og franske specialiteter og naturligvis engelske bestsellers.

Nettos spotvaresortiment, hvor der lægges vægt på houseware og boligtekstiler, forventes også at kunne overraske den engelske forbruger positivt og give en konkurrencefordel. Netto vil simpelthen sætte en ny standard for discount med bageri og friskvarer, så der kan leveres en høj værdi for pengene. Og med kun 1.200 discountbutikker i England (ja, du læste rigtigt), der kun har godt seks procent markedsandel er der masser af plads til det nye Netto, hvis man kommer godt fra start det første år.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop