Skip to main content
  • Beklædning | Bolig | Cross Channel | E-handel | Generation Y | Markedsføring | Mode | Sociale Medier | Trend

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 20/06/2016

How to – markedsføring på blogs

Anvendelse af blogs som alternativ markedsføring har for alvor vundet indpas i dansk detailhandel. Et emne, der tidligere har været skrevet om på Retail Blog, og et fænomen, der er kommet for at blive.

Brugen af blogs har en stærk marketing-effekt, da bloggerne er blevet trendsættere, og deres mange følgere i større eller mindre grad ser op til dem. Netop derfor tager de også ofte bloggernes ord for gode varer, da det for mange virker mere troværdigt at høre om et produkt fra en enkeltperson end fra en virksomhed med en kommerciel intention.

Flere typer af blogmarkedsføring

Den mest velkendte form for blogmarkedsføring foregår ved, at detaillister sender produkter til bloggerne, som dernæst deler billeder og informationer med sine læsere i et indlæg på bloggen. Et sådan samarbejde kan enten være fastsat via en bestemt aftale, eller detaillisten kan lade det være op til bloggeren selv, hvordan produktet evalueres. Sidst nævnte giver oftest et mere troværdigt billede af detaillisten, da det mindsker synligheden af det kommercielle.

Ovennævnte er dog ikke den eneste måde, den alternative markedsføring kan føres på. Der findes et utal af muligheder, hvorpå et samarbejde kan finde sted. Kun kreativiteten, involveringen og omkostningerne sætter grænser for indholdet. Vigtigst af alt er at sprede budskabet om produktet og trække forbrugerne ind i butikken. Vi har samlet et udpluk af eksempler på blogmarkedsføring fra det danske marked.

hvid

Opskrift-Vegetar-burger-9
Foto: Frøken Kræsen

Sponsorering

Ved denne form sender detaillisten som en fast aftale produkter til bloggeren, der efter at have testet det deler sin mening om det tilsendte på bloggen. Særligt indenfor madblogs er fænomenet populært. Her sponsorerer dagligvareproducenter madentusiaster med produkter, som deler erfaringer og opskrifter med sine læsere. Virksomheder som Arla, Karen Volf og Naturli’ gør i stor stil brug af denne form for markedsføring. Det ses bl.a. i indlægget her, hvor madbloggeren Linn, der står bag bloggen Frøken Kræsen, deler et indlæg med en opskrift på vegetariske burgere og en konkurrence sponsoreret af Naturli’.hvid

 

sneglcille
Foto: screenshot Sneglcille.dk

Rabatkoder

Her deler bloggeren en rabatkode i et indlæg, der giver læserne adgang til en særlig rabat i detaillistens e-butik. Konceptet er både anvendeligt for store og små detaillister og kan meget vel udføres på tværs af landegrænser, hvis fx man ønsker at træde ind på nye markeder. Formålet er at skabe synlighed samt øge trafikken og dermed salget ved at trække læserne ind i e-butikken, som her hvor den danske mor- og modeblogger Cecilie Rubini, der står bag Sneglcille.dk, deler en rabatkode, hvormed læserne får 40 pct. på den danske e-butik Me & the Met.

hvid

hvid

envii1
Foto: Envii by Pernille Teisbæk

Designsamarbejde og events

En anden og mere utraditionel måde at gøre det på er ved at lade bloggeren være en del af brandet og ansigt ud af til. Her handler det om at skabe salg gennem co-creation. Et godt eksempel er det danske modebrand Envii, der på skift lader danske mode- og livstilsbloggere designe kollektioner for brandet, som senere hen markedsføres af begge parter. Her ses det, hvordan samarbejdet med modebloggeren Pernille Teisbæk tog sig ud. Denne form for samarbejde leder oftest også til events – fx ved lancering af kollektionen hvor bloggerne trækker forbrugerne i den fysiske butik med sin tilstedeværelse.

hvid

joe
Foto: screenshot joejuice.com/blog

Egen integreret blog

Detaillister kan også springe ud i at lave deres egen blog som en integreret del af deres hjemmeside. Denne formaliserede form for markedsføring kan enten føres i samarbejde med eksterne bloggere, der får adgang til detaillistens hjemmeside med egen underside, eller detaillisten kan selv være afsender. Den integrerede blog inviterer læserne med ind i virksomheden og introducerer samtidig læserne til nye tiltag, produkter og services. Den danske juicekæde Joe & The Juice har kastet sig ud i en sådan blog og lader alle få et indblik i deres virksomhed på tværs af landegrænser.

hvid

Muligheder er mange for detaillister ved at anvende bloggere som markedsføringskanal, og helt tosset er idéen da heller ikke. En undersøgelse foretaget af Dream Models viser, at et samarbejde med nogle af Danmarks mest populære bloggere kan nå ud til over 100.000 forbrugere i bare ét indlæg – en effekt, der ofte er omkostningstung at opnå med traditionel markedsføring.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop