Skip to main content
  • Beklædning | Butikker | Convenience | E-handel | Forbrugeradfærd | Generation Y | Miljø og etik | Mode | Oplevelser | Trend

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 16/05/2017

Genbrugsbegejstringen vil ingen ende tage

Foto: Veras Copenhagen

Loppemarkeder, genbrugs-apps, cirkulære koncepter, Facebookgrupper og genbrugsbutikker. Genbrug har vundet danskernes hjerter, og det er i stigende grad, at vi køber, bytter og sælger brugte varer – både på digitale platforme og i fysiske genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Digitale redskaber har gjort det utrolig nemt for forbrugerne at købe genbrugsvarer og sælge deres aflagte tøj eller gamle spisebord via genbrugs-apps og andre innovative koncepter.

 width=
Foto: Flickr.com

Bag danskernes stigende genbrugslyst ligger hangen til at gøre en god handel, men den seneste årrække har omtankeforbruget også fået en plads i forbrugernes bevidsthed, hvor genbrug og genanvendelse i diverse forme tilvælges af etiske årsager. Derudover er der nu også gået sport i at gøre ”fede” genbrugsfund, og danskerne viser glædeligt deres brugte tøj eller boligvarer frem og fortæller historierne bag. Der er nemlig noget helt unikt og specielt over de produkter, man ikke kan købe i en hvilken som helst butik, og på den måde er genbrugsfundne med til at give den enkelte forbruger eller deres hjem et unikt særpræg.

 width=
Foto: Tradono

Ifølge en undersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet YouGov for Nordea i 2017 har næsten hver anden dansker købt brugte varer inden for de seneste seks måneder. I samme periode har ca. 1,9 mio. danskere aktivt fravalgt nye produkter til fordel for brugte, hvilket i gennemsnit har sparet hver genbrugsforbruger 1.615 kr. Danskerne har, ifølge undersøgelsen, handlet genbrugsvarer for 2,3 mia. kr. i løbet af de sidste seks måneder og sparet omkring 1,5 mia. kr. på dette valg. Det ses bl.a. hos loppemarkeds-appen Tradono, hvorfra der kan købes og sælges genbrugsvarer. I øjeblikket vokser selskabet med gennemsnitligt 30.000 nye brugere om måneden. Appen er tiltænkt dem, som gerne vil gøre en god handel eller sælge ud af garderoben, men ikke bruge hele sin lørdag på at tage på loppemarked, og i stedet kan sidde i bussen på vej til arbejde og gøre et godt køb.

 

I detailhandlen kan man frygte, at genbrugstrenden vil tage salg fra de traditionelle butikker – eller man kan omfavne forbrugertendenserne og tænke genbrug ind i forretningsmodellen for at få en bid af den voksende kage. Vi ser da også i stigende grad brands, der på den ene eller anden måde realiserer initiativer, der pleaser den genbrugsomfavnende forbruger. Det ses bl.a. i modebranchen, hvor der tages hensyn til de forbrugere, der sætter lighedstegn mellem genbrug og genanvendelse og et ansvarsbevidst og bæredygtigt forbrug. Bl.a. genanvender både H&M og Nike plast fra havaffald til bæredygtigt tøj og sko, og hos det svenske brand Acne Archive har man skabt en genbrugskollektion, hvor brandets kreative direktør redesigner Acne-produkter, der ikke er blevet solgt, til nye produkter. Frasorterer vi genanvendelse, er det dog hangen til at gøre et billigere, godt og unikt køb, der er de primære drivere bag genbrugstrenden, og det er der også flere brands og butikker, der forstår at udnytte.

 width=
Foto: Veras Copenhagen

Veras Copenhagen gør genbrug enkelt, digitalt
Veras Copenhagen er et innovativt tøjbytte-koncept, der ikke blot har den cirkulære økonomi som omdrejningspunkt, men også søger at gøre genbrug let og enkelt at tilgå. Det kan ofte være uoverskueligt at gennemgå tøjet i en almindelig genbrugsbutik, der bugner med aflagt tøj, som gør, at der kan føles langt mellem de gode fund. Med sloganet ”Dit online klædeskab – lige ved hånden” tilbyder Veras kunderne et abonnement til blot 179 kr. pr. måned, som giver medlemmer mulighed for, så ofte de ønsker, at bytte deres aflagte tøj til nyt (brugt) tøj på en enkel og simpel måde.
Som medlem kan kunderne indlevere tøj, og på den måde samle point, der kan bruges i webswappen (Veras webshop) på nyt vintage- og genbrugstøj. Har kunderne ikke indsamlet nok point til de køb, de ønsker at gøre, kan de også tilkøbe point eller pointpakker med rabat, så de kan få fingrene i de aflagte skatte. Veras tilbyder også gratis indlevering og forsendelse; én gang om måneden kan medlemmer modtage op til fem kg via GLS og afsende samme mængde på Veras regning. Eller de kan vælge kvit og frit at indlevere og afhente tøj i den fysiske butik på Vendersgade i København.
Det digitale klædeskab henvender sig ikke kun til kvinder, men også til mænd, der på samme måde kan indlevere, samle point og opfriske klædeskabet med nye tekstiler. Veras tager sig dermed af det kedelige arbejde, der kan forekomme i forbindelse med genbrugskøb og -salg, og på den måde sparer kunderne tid og kan i stedet koncentrere sig om at finde frem til gode vintagefund på overskuelig vis på hjemmesiden.

Du kan læse meget mere om innovative koncepter som Veras Copenhagen og om de forbrugertrends, der skyller ind over detailbranchen i vores medlemsmagasin Retail+, der udkommer fire gange årligt.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop