De danske shoppingcentre er en helt central og drivende kraft i dansk detailhandel.
Vores analyse, i den netop offentliggjorte publikation Danmarks Største Shoppingcentre, viser at de 110 største shoppingcentre herhjemme har 2 mio. m2 og et omsætningsniveau på 52 mia. kr.

Det er et bemærkelsesværdigt tal, men potentialet er endnu større, hvis centre, myndigheder og ikke mindst retailerne tænker proaktivt, udviser mod og tør samarbejde.

Vi anerkender, at der næppe har været tale om markant vækst i de danske storcentre siden 2019, fordi først Corona år og sidenhen energi- og inflationskrisen, satte alting i stå, men nu begynder kundestrømmene at vende tilbage til centrene, og det er nu man skal satse stort, hvis man vil med på vinderholdet.

Fremtidens shoppingcenter bør indeholde mange flere oplevelser og kundefunktioner ud over det basale butiksmiks. De bør i højere grad tænkes ind i lokalmiljøet og tage hensyn til oplandets demografiske sammensætning. Det er tid til at tænke nyt, uanset det stigende renteniveau, så en lang række shoppingcentre kan blive moderniseret og ombygget til at matche forbrugerens behov endnu bedre.

Kigger vi til USA, har storcentrene (såkaldte malls) efter at have været erklæret døde i en årrække gjort et pænt comeback i løbet af sidste år. Ifølge en analyse fra Coresight Analytics er kundestrømmen i de amerikanske storcentre i dag højere end før pandemien, samtidigt åbnes, der flere butikker end, der lukkes og 95 pct. af butikslokationerne er udlejet.

Det er ikke en udvikling centre har siddet og ventet på. De har aktivt forsøgt at gøre centeret til en mere attraktiv destination. Det har de blandt andet gjort ved at flytte flere funktioner ind i centrene, så de både rummer børnepasning, kontorlandskaber, fitnesscentre, rekreative udearealer, kulturtilbud og naturligvis shoppingmuligheder. Således er centeret relevant for langt flere forbrugere og på mange flere tidspunkter af døgnet.

Mere multifunktionelle centre vil også hjælpe centrene med at differentiere sig fra hinanden og hjælpe med at forankre dem lokalt.
Kigger man på fordelingen af storcentre i Danmark har især Hovedstadsområdet mange centre – faktisk 43. Det betyder, at centrene her – og i Region Sjælland – er en meget dominerende faktor i detailhandelslandskabet. Butikscenteromsætningen pr. indbygger Øst for Storebælt er således dobbelt så høj, som Vest for Storebælt, hvor den traditionelle detailhandel har bedre fat.

Danmarks største centre
De fem største shoppingcentre, målt på antal enheder, er: Rosengaards centret, Fields, Waves, Rødovre Centrum og Kolding Storcenter.

Flere at disse er løbende blevet udviklet og udbygget, fx er det imponerende hvordan Rødovre Centrum altid har formået at være på forkant med de muligheder, ønsker og krav, som findes i deres opland, ligesom NREPs arbejde med Kronen i Vanløse også bør fremhæves som noget positivt.

Men ser man på detailhandelsbranchernes og butikskædernes beliggenhedsstrategi ift. centre, så sniger der sig en vis ensartethed ind. Ifølge vores analyse har følgende brancher relativt flest af branchens kædebutikker liggende i butikscentre:

På kædeniveau er følgende kæder vilde med at have deres butikker i shoppingcentrene:

Denne meget entydige butiksammensætning er forståelig, for de fleste butikscentre foretrækker naturligvis, at de stærkeste kæder har en (anker)butik i netop deres centre, så der skabes en sikker kundestrøm, men det betyder også at mange centre kommer til at ligne hinanden ”for meget”, hvis der ikke også tilbydes noget unikt ift. konkurrerende centre. Det er nok især en risiko i hovedstadsområdet, hvor der er mange centre at vælge imellem.

Kapitalkæder ejer meget
Ser vi på de fem største centre, så er mindst 80 pct. af butikkerne i både Fields og Kolding Storcenter ejet af kapitalkæder, mens der omvendt i Waves og Rødovre Centrum er mere plads til selvstændige butiksejere, der udgør mindst 33 pct. af butikkerne.

Det giver en større lokal forankring, som vi fremover tror bliver meget vigtig, både når det gælder butiksmikset, men også food & beverage området og alle de øvrige kundefunktioner, vi gerne ser centrene tilbyde. I den forbindelse er det vigtigt at kende sit markeds købelyst og købekraft, fx ved at analysere, hvilke familietyper, der især bor i centrets opland. Der er trods alt forskel på at drive en center i Nordsjælland og på Vestegnen.

Tilpas udbudet til oplandet
I vores nye publikation kan du for hvert af de godt 100 centre se, hvilke kundesegmenter, der er over – og underrepræsenteret i oplandet og dermed få inspiration til hvilke butikstyper og kundefunktioner, der skal til for at tiltrække dit opland.

Vi mener faktisk, at rigtig mange centre med fordel kan optimere deres ”mallmix” meget mere optimalt ift. potentialet i oplandet.

Hvert center har naturligvis forskellige udfordringer, som kan hænge sammen med placeringen og centrets funktion/størrelse.

Et center med midtbyplacering, som fx SlotsArkaderne i Hillerød og Hørsholm Midtpunkt, har mulighed for i deres innovation at sikre bedre sammenhængskraft med bymidtens aktører, dvs. både detailhandel, kultur, udespisning, ejendomsejere og naturligvis kommunen, så der kan opnås synergier og omsætningsvækst.

Et center med stand-alone beliggenhed, fx Waves, kan foruden egen innovation af nye tilbud, arbejde med investorerne og kommunen om at skabe en ny bydel tæt op af centret, som sikrer befolkningsvækst, ny bymidteidentitet og optimisme.

Hvad skal der til, for at disse forandringer kan blive til virkelighed og storcentrene kan få en endnu større rolle i dansk detailhandel? Jo hos storcenterene efterlyser vi som sagt mod til at investere og udvide tilbuddene til kunderne, men også villighed til at kigge dybere ind i kundegrundlaget og tilpasse udbuddet hertil. Som retailer bør man søge indflydelse på sådanne innovationsprojekter, så man sikrer sig de rigtige fremtidige placeringer enten i et butikscenter, en spændende gågade eller en sidegade med en særlig identitet.