-
Butikker | Convenience | Cross Channel | Dagligvarer | E-handel | Stormagasiner og city | Trend
Besøg fremtidens hypermarked
Den 14.-17. januar tager vi på en inspirerende og oplevelsesmættet tur til New York. Vi skal både besøge verdens største retailevent, NRF Retail’s Big Show med over 40.000 deltagere og mere end 350 talere, og vi skal på guidet tur gennem New Yorks gader, for at besøge de nyeste og mest innovative retailkoncepter. Det er en tur, du ikke må gå glip af, hvis du vil vide, hvor retail flytter sig hen i disse meget uforudsigelige tider.
[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere om turen” link=”https://retailinstitute.dk/new-york-2023/”][Stor butikssatsning
På retailturen skal vi bl.a. besøge en af verdens mest succesfulde hybermarkeder Target, der i august slog døren op for en af deres største butikssatsninger. I hjertet af en af New Yorks mest besøgte shoppeområder, og blandt små, uafhængige shops har supermarkedskæden åbnet en kæmpe butik, der er på mange måder et studie i Targets innovative hybridtankegang. Fordelt over butikkens mere end 2.500 kvadratmeter kan forbrugerne få opfyldt alle deres ønsker, hvad end de er på jagt efter dagligvare, tøj, en ny telefon, møbler eller plejeprodukter. Melder sulten sig er udvalget af kaffe, drikkevarer og ready-to-eat-produkter overvældende og byder på noget for en hver smag. Der er arbejdet med lyset og varme materialer i træ, mens alle afdelinger er velorganiserede, og overskuelige og holdt i Targets røde signaturfarve.
@Service Retail Target har ikke alene et stort udvalg af produkter, kæden har de seneste år også excellereret i såkaldt @service retail. Det vil sige services, der knytter sig til de produkter butikken sælger. Kunderne kan således købe sig til rengørings og håndværkerservices eller de kan bruge tiden i butikken på, få lakeret negle af en særlig neglerobot, få bleget tænder i deres Teeth Whitening Spa eller få piercet øre og næse.
Target markerer sig også ved at udvalget af produkter og services er tilpasset den enkelte lokation. Det er altså en helt anden butik man træder ind i i New York sammenlignet med den i Dallas.
Butikken tilbyder også click and collect-løsninger og samme-dags-levering – både på produkter købt i butikken og på nettet. Ligesom, der også er fokus på hurtige og effektiv betaling i butikkens kasseløsninger.
Target oplever stor succes i disse år og er i fuld gang med at eksekverer på en ambitiøs ekspantionsplan. Med butikken i Soho nærmer kæden sig 2.000 butikker spredt ud over hele USA, og alene i år regner kæden med at åbne 30 butikker.
Dorte Wimmer: Alle kan lære af Target
Ifølge Retail Institutes direktør, Dorte Wimmer, der har guidet til retailoplevelser i New York mange gange, er der mange grunde til at glæde sig til et besøg hos Target:
– Target er en kæmpe spiller og en alle, der arbejder med retail i almindelighed og dagligvare i særdeleshed, bør skele til. Når man omsætter for over 700 mia. kroner, gør man et eller andet rigtigt, og Target har været ekstremt innovative både med deres implementering af serviceydelser i deres butikker, men også med deres kuraterede udvalg, der er altid er tilpasset det nærmiljø, deres butikker ligger i. Danske retailere kan især lære af Targets mod til at gå nye veje og af deres vellykkede implementering af omnichannel-løsninger, som click-n-collect, curb side pick up og sammedags-levering.
[[button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere her” link=”https://retailinstitute.dk/wp-content/uploads/RetailPlus_No1_2022_marts.pdf” icon_color=”#43d7af”][