Skip to main content
  • Beklædning | E-handel | Forbrugeradfærd | Mærkevareproducenter | Teknologi

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 22/01/2010

Brugeroplevelser og e-handel

Handlen på internettet fortsætter med at stige – på trods af recessionen, så det kan altså være god ide at overveje, hvordan der her skabes oplevelser, der får kunderne til at vende tilbage til ens e-shop.

Sidste uges NRF-konference, som løb af stablen i New York, og som er verdens største konference for detailhandel, satte bl.a. fokus på e-handel. I den forbindelse skitserede e-handelsekspert Doug Mack  fire nøgletrends, som det kan betale sig at forholde sig til, hvis man vil arbejde med kundeoplevelsen online.

Han mener, at vi lige så stille er ved at bevæge os væk fra de traditionelle e-shoppingsites, med små “thumb nail”-produktbilleder og en produktnavigation øverst eller til venstre på siden. I fremtiden vil vi derimod se flere shoppingsider med spektakulære produktbilleder som f.eks. hos taske-brandet Coach.

En anden tendens er en mere intuitiv navigation, der er bygget op om indholdet – i stedet for, at interfacet bare er et tomt skelet, produkterne sættes ind i. Et eksempel på et mere legende og glidende interface ses i Guccis  e-shop. Et andet eksempel er det engelske børnetøjsmærke Caramel Baby and Child, der præsenterer deres produkter ud fra såkaldte “stories”.

gucci

 

I tråd med forestillingen om “wisdom of crowds”, der dækker over, at de sociale medier i stigende grad, uddelegerer viden til masserne, er forbrugerne blevet de nye opinionsledere inden for mode. Et websted, der virkelig har forstået denne tendens, er polyvore.com, der giver brugerne mulighed for at agere stylister og sammensætte outfits af produkter fra forskellige online-modehandlere. Samtidig kan andre brugere lade sig inspirere af disse moodboards og stemme på dem.

polyvore

Og endelig er der den trend, der handler om at give mere magt til brugeren. Det kan dreje sig om små ting som, at brugeren får mulighed for bestemme, hvor mange produkter vedkommende vil se ad gangen – eller hvilken farve og størrelse, vedkommende er interesseret i at se produkter i. Og det kan dreje sig om at give forbrugeren mulighed for at være medproducent som det f.eks. ses hos Puma og Nike.

Februar-nummeret af Retail Institute Scandinavias magasin Retail+ sætter fokus på e-handel. Her kan du læse meget mere om strategier, trends og best practices inden for feltet.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop