Skip to main content
  • Markedsføring

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 04/05/2009

Disney finder blue ocean i brandede grøntsager til børn

disney
En tur gennem supermarkedet er en tur gennem et hav af forskellige brands. Dressinger er brandede, kaffe er brandet, mælk er brandet, toiletpapir er brandet, tandbørster er brandede osv. Én afdeling skiller sig dog markant ud, nemlig frugt- og grøntafdelingen. Her er der bemærkelsesværdigt få brands, når man sammenligner med resten af supermarkedet.

Den brandfri frugt- og grøntzone er et blue ocean for virksomheder, der ønsker at profilere sig på et marked, hvor konkurrencen endnu ikke er så hård.

En af de virksomheder, der har gjort det med succes, er Disney. Disney har forstået markedspotentialerne i to trends, nemlig sundhed og børn som forbrugergruppe. De to trends har Disney samlet i produktlinjen Disney Garden. Under Disney Garden sælger Disney frugt og grønt til børn og bruger Mickey Mouse, Anders And, Fedtmule og Peter Plys til at fremme salget. Og det virker. Salget af Disney Garden-produkter steg sidste år med hele 70 procent.

Disney bruger også Disney Garden til at få et sundere image. Disney har tidligere haft et samarbejde med McDonalds, hvor der fulgte Disney-figurer med Happy Meals. Det samarbejde blev opsagt i 2006, og siden har man investeret intenst i at bidrage til folkesundheden og nedbringelse af overvægt hos børn.
Disney kører konstant kampagner på sine grønne produkter, og for tiden fremmer man salget af avocadoer ved at benytte High School Musical i markedsføringen.

disney_avocados_west_pak_avocado
Disneys produkter er populære både blandt producenterne og i detailhandlen. Begge led oplever en stigende efterspørgsel, så snart et produkt kædes sammen med Disney-universet. F.eks. steg salget af æbler i poser med 47 procent, da man satte High School Musical-figurer på emballagen.
Disney Gardens produkter føres i dag i 18 af de 20 største dagligvarekæder i USA.

Disney er den virksomhed i verden, der tegner licenser på flest produkter, og selskabets produkter omsætter årligt for over 30 milliarder dollar i detailhandlen. Seneste skud på stammen fra Disney er brandede æg, hvor figurer som Fedtmule og Mickey Mouse fremmer salget.

Disneys strategi er simpel og effektiv. Man har erkendt, at børn ikke engagerer sig voldsomt i dagligvarer som avocadoer og æg. Men iklæder man de anonyme produkter Disneys univers, skal børnene nok få øjnene op for dem. Pludselig kan frugt sælges gennem et stærkt brand, endda i et marked, hvor der ikke er megen konkurrence fra andre brands.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop