Skip to main content
Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 17/09/2010

Facebook og Amazon samarbejder om produktanbefalinger

Venners produktanbefalinger og meninger om forbrug er noget, forbrugerne tager alvorligt, og den fælles viden om, hvad der er hot og not at købe, hvad der virker og ikke virker, hvor du kan få det, og hvad det koster, florerer på de sociale netværk.

I juli indgik Amazon og Facebook et samarbejde, som giver forbrugeren et endnu mere convenient overblik over anbefalinger. Det går ud på, at du som Amazonbruger kan linke din Amazonprofil til din Facebookprofil, hvorefter Amazon kan:

  • Give dig anbefalinger af film og musik fra Amazon baseret på Facebookprofilen
  • Vise dig dine venners kommende fødselsdage og gøre det nemt for dig at finde deres Amazon Wish Lists
  • Komme med forslag til gaver til dine venner baseret på deres Facebookprofiler
  • Gøre det tydeligt for dig, hvilke interesser dine venner deler med dig, baseret på deres Facebookprofiler

Amazon er fremme i skoene – igen – for at gøre livet nemmere for sine kunder og tilbyde dem endnu mere individuel værdi i shoppingoplevelsen.

Amazon understreger, at dine personlige data hos dem ikke bliver delt med Facebook, og at Amazon ikke kontakter dine Facebookvenner. Amazon får kun de informationer fra Facebook, som må deles i overensstemmelse med den enkelte Facebookprofils privacy settings. Hvis du ikke har adgang til bestemte dele af en bestemt vens profil, fordi han eller hun ikke ønsker, at den er fuldt offentligt tilgængelig, vil du heller ikke kunne se disse ting på Amazon.

Casen er et eksempel på, hvordan de sociale netværk bugner af viden om mennesker, og at det er muligt at køre den viden sammen med en rent kommerciel sammenhæng med det formål at skabe mere salg og/eller en bedre shoppingoplevelse. I dette tilfælde ser det ud til, at brugeren af Amazon rent faktisk får en masse værdi ud af integrationen med Facebook, og at det gøres på en måde, der respekterer privatlivets fred, så brugeren føler sig som herre over sine private oplysninger.

Folk er (i hvert fald i Danmark) primært på Facebook for at være selskabelige og i en god tone følge uforpligtende med i venner og bekendtskabers liv. Hvis firmaer skubber budskaber i hovedet på dem i det, de opfatter som deres sociale rum, vil det højst sandsynligt falde i dårlig jord. Men når viden om dine venner fra Facebook præsenteres for dig på Amazon i et kommercielt rum med andre spilleregler, på en måde som gør livet lettere for dig, er der en god chance for, at du opfatter det som en kærkommen service og et bedre overblik i din shoppingoplevelse.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop