I takt med at danskerne føler sig mere og mere travle, bliver tiden, de selv skulle have brugt på at handle ind og lave mad, byttet ud og prioriteret til hyggelige stunder med familie og venner – enten på spisesteder eller indenfor hjemmets fire vægge med mad bestilt udefra eller taget med on-the-go. Forbrugernes higen efter madoplevelser giver ikke kun restaurationsbranchen luft under vingerne, men også foodservice-aktører gode muligheder for at vækste. Vores nye bog Foodservice Guide 2019 giver indblik i de fem vigtige trends inden for foodservice-branchen, som man bør kende, forstå og implementere for fortsat at være relevant for forbrugerne, og dette blogindlæg dykker ned i trenden Social Dining.[

Social Dining

[Danskerne føler, de har mere travlt end nogensinde før, og derfor bliver både tid og penge brugt på det, der er væsentligt. Det overflødige og værdiløse skæres fra, og selvom danskerne føler, de har mere travlt, er faktum, at de faktisk har mere fritid nu end førhen. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at danskernes fritid er steget med tre timer fra 2008 til 2018, og det vidner om, at der er sket et værdiskifte, hvor danskerne foretrækker at bruge deres tid anderledes. Når danskerne føler sig presset på tid, skyldes det altså, at de vægter at bruge den med familie, børn og venner, fremfor på kedelige husholdningspligter som fx rengøring, indkøb og madlavning[1]. Netop derfor søger danskerne i stigende grad madoplevelser, da de nydes i fællesskab med andre og fremmer socialisering.

[1] Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2018[[Men madoplevelser skal i stigende grad ikke kun opleves med venner og familie. Lige nu ser vi en tendens mod, at forbrugerne ønsker social dining-oplevelser. Social dining er et fænomen, der vinder større udbredelse i både udlandet og herhjemme, og handler ikke blot om af nyde mad med det selskab, man er ankommet med, men også om at socialisere sig med resten af restaurantens spisegæster. Events med fællesspisning om langborde som omdrejningspunkt ses alle vegne, gerne ledsaget af underholdning som livemusik eller inddragende og engagerende aktiviteter som banko. Denne form for udespisning skaber en følelse af fællesskab og understreger netop det ekstraordinære sociale element, som forbrugerne søger i et samfund, hvor flere og flere danskere bor alene. I samme ånd er foodsharing en tendens at have for øje – et delemadskoncept, hvor spisegæsterne deles om maden, fx ved fadservering eller apasanretninger. Social dining og foodsharing sker gerne i et mindre formelt setting, hvor fokus er på fællesskab, samvær og inklusion, hvor man deler madoplevelsen og har mulighed for at danne nye, sociale relationer.[At tilføje en ekstra social dimension til spiseoplevelsen gennem eksempelvis social dining, giver kunderne en ekstraordinær oplevelse og hjælper til at etablere et stærkt følelsesmæssigt bånd til kunden. Dette kan også skabes ved at forankre restauranten i lokalmiljøet og skabe et fusionskoncept, hvor det lokale er tænkt ind i konceptet – fx ved at invitere lokale leverandører indenfor med pop up-butikker, hvor kunder kan købe de produkter, de spiser, eller spiser med. Et sådan koncept binder udespisning og socialisering sammen med shopping og give mulighed for både meromsætning og flere grunde til at besøge dit koncept.[

Best practice: Københavnerne mødes til fællesspisning hos Absalon

[Folkehuset Absalon er blevet københavnernes nye åndehul. Her mødes unge såvel som gamle til hyggelige arrangementer, når Folkehuset Absalon byder indenfor til alt lige fra tumlingedans og quizaftener til fællesspisning. Hver aften uden undtagelse inviterer Folkehuset hele nabolaget og andre besøgende til bords til fællesspisning kl. 18, hvor der på store langborde servers mad på fade, som gæsterne deles om. Her er fokus på at komme hinanden ved, og folk opfordres til at socialisere sig på kryds og tværs af selskaber. To gange om ugen tages der ekstra hånd om de besøgende, der kun spiser vegetarisk, og her er lækre grønsagsretter i fokus. Når fællesspisning er slut, starter aftenens arrangementer, og middagsgæsterne har derfor mulighed for at blive siddende og være med til aftenens løjer, hvis de har købt billet, fx til musikbanko eller Harry Potter Quiz.[[

Er du sulten efter mere viden om foodservice-branchen

Læs meget mere om de fem trends i vores nye bog Foodservice Guide 2019, hvor du også kan lade dig inspirere af best practice cases fra ind- og udland samt få et overblik over nøgletal og aktører i branchen![button target=”_self” hover_type=”default” text=”Læs mere om Foodservice Guide 2019″ link=”https://retailinstitute.dk/praesentation/food-serviceguide/”]