Skip to main content
  • Butikker | Oplevelser | Trend

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 09/07/2010

Ny webbaseret platform for pop-upshops

For nylig beskrev vi, hvordan butiksudlejere var begejstrede for pop-upshop-trenden. I mandags gik et nyt site i luften, hvis forretningsmodel bygger på ideen om, at lejere og udlejere af pop-upbutiksareal lettere skal kunne finde hinanden. Samtidig er det også meningen, at sitet skal fungere som en guide til forbrugere, journalister og andre detailhandelsinteresserede, der ønsker at vide, hvilke pop-upshops der lige nu er åbne.

OpenPop-UpShops.com sigter mod at være en mødeplatform for alle, der interesserede i de midlertidige butikskoncepter. Sitet er baseret i South Carolina, og her kan detailister, producenter, udlejere, designere, entreprenører, journalister og forbrugere fra hele verden registrere sig. Efter registreringen kan de søge efter eller oprette lister for ejendomme, der er ledige eller ønskes. Og de kan skrive om tidligere, nuværende og fremtidige pop up-koncepter. OpenPop-UpShops.com vil desuden snart lancere en blog og filmklip på sitet samt et printmagasin.

Popupinsider.com er et andet eksempel på en forretning, der lever af at formidle kontakten mellem udlejere og lejere af egnede pop-uparealer. Kunderne er ejendomsudlejere, som – i et marked, hvor mange lokaler har været svære at leje ud – har set muligheder i at udleje deres butikker som pop-upshops. Sitets pressesektion byder desuden på masser af artikellinks, der leder til internationale eksempler på og interessante beskrivelser af en af tidens mest hypede retailfænomener.

Koncepterne er et vidnesbyrd om, at pop up-fænomenet ikke længere bare er cutting edge, men er en salgskanal, som er kommet for at blive og en tendens, det er værd at udvikle forretningsmodeller på baggrund af.

I de danske byer skyder de midlertidige butikker da også op flere og flere steder. Skobutikken Shoe Shi Bar holdt f.eks. til i Københavns Krystalgade i fire dage, og solbrillemærket Han Kjøbenhavn holdt kun åbent en weekend i Fortunstræde, mens det Berlin-baserede solbrillefirma Mykita åbnede midlertidigt i Store Kongensgade (Kbh.) og Volden (Århus) nogle dage i juni. Tuborg er også hoppet med på bølgen og lancerede i forbindelse med startskuddet til VM “Guld Tuborg Pop Up Store” på Vesterbro. Butikken var fyldt med hiphop-gear i form af fatlaces, vinyler, graffiti og tøj.

I går beskrev Dagbladet Børsen, hvordan flere butikslokaler på de danske strøg står tomme. Måske de pressede danske udlejere skulle overveje at få pop up-tendensen til i endnu højere grad at få pop-uptendensen til  at udbrede sig herhjemme?

Skulle nogle stadig være skeptiske over for ideen bag de midlertidige butikker, gav Inc.com for nylig fire gode grunde til at åbne pop-upshops: 1)Få dit budskab ud. 2) Sælg ud af gamle varer. 3) Test nye markeder. 4.) Afprøv forretningsmuligheder.

Retail Blog holder sommerferie til og med uge 30.

God sommer!

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop