Skip to main content
  • Analyse | Butikker | Convenience | Cross Channel | E-handel | Forbrugeradfærd | Generation Y | Innovation | Mode | Oplevelser | Øvrige udvalgsvarer | Strategi | Teknologi | Trend

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 11/11/2015

TEKNOLOGISK INTERVENTION

Teknologiske og digitale muligheder som digital signage, mobil POS, interaktive skærme, QR-koder, RFID, beacons, automater, robotter og meget mere er din mulighed for at løfte butiksoplevelsen og servicekonceptet til et helt nyt niveau og ofte i tråd med idealet om omnichannel. Teknologisk intervention er ét ud af fire fokusområder for den fysiske butik, som vi præsenterer i vores nye bog: “Retail-Renæssance 2.0 – sådan genopfinder du den fysiske butik med oplevelser og omnichannel”. Du får her en lille smagsprøve…

Den smarte butik

Teknologisk intervention handler kort fortalt om, hvordan du som brand og butik omfavner den digitale tidsalder, imødegår de stadigt mere teknologisk kyndige forbrugere og udnytter udviklingen til at forbedre eller forny den fysiske butik.

I stil med smartphones og andre smart devices kan du skabe en smart store. Nogle koncepter egner sig selvfølgelig bedre til at blive højteknologiske end andre, men teknologi kan bruges i såvel ”forgrunden” som ”baggrunden” af butikken og dermed både fungere som et eksplicit og implicit element i shoppingoplevelsen. Med dine kunders behov og ønsker for øje skal du vurdere, hvilken teknologi der giver mening at bruge i netop dit koncept, og hvordan den kan integreres i butiksrummet på en meningsfuld måde.

Bike Town Rose
Den online-baserede cykelproducent RoseBike, der speciallaver cykler på bestilling, bruger i sit tyske hightech showroom masser af digitale visualiseringsteknologier til at gøre konceptet og muligheden for at skræddersy sin egen cykel mere håndgribeligt for kunderne. (Foto: Rose Versand GmbH)

Rigtig mange retailere har allerede indset, at forbrugerne er teknologiparate, og flere af de store amerikanske detailhandelskoncerner er decideret begyndt in-house at etablere innovations-labs, der har til opgave at udvikle nye teknologiske idéer og løsninger specifikt til kædens butikker. Det gælder bl.a. dagligvarekoncernerne Walmart og Target, byggemarkederne Lowe’s og Home Depot, stormagasinerne Nordstrom og Sears og centeroperatøren Westfield Group. Samtidig er antallet af solution-leverandører med teknologiske in-store-løsninger nærmest eksploderet de seneste år.

“Der er stadig vækst på internettet, men der er mere vækst i
at integrere det digitale i den fysiske verden.”

(Kevin McKenzie, Global Chief Digital Officer, Westfield Group)

Derfor er der også allerede masser af gode eksempler på teknologisk intervention på den globale detailhandelsscene, men der er desværre også mange knap så gode af slagsen. Blandt andet har vi herhjemme set alt for mange eksempler på uelegant og meningsløs integration af teknologi i butiksrummet, fordi man har brugt teknologien for teknologiens skyld og glemt, at redskaberne skal være brugervenlige, opdaterede og ikke mindst virke. Bliver kunden mødt af en skærm med teksten ”error”, devalueres oplevelsen af brandet og butikken.

Det behøver ikke altid være den nyeste teknologi, der højner butiksoplevelsen. I det franske lingeri-koncept Undiz Machine får kunder og personale leveret lagervarer hurtigt og effektivt gennem lufttryksrør. (Foto: Undiz Machine)
Det behøver ikke altid være den nyeste teknologi, der højner butiksoplevelsen. I det franske lingeri-koncept Undiz Machine får kunder og personale leveret lagervarer hurtigt og effektivt gennem lufttryksrør. (Foto: Undiz Machine)

For at undgå den slags scenarier skal dit arbejde med teknologisk intervention ikke tage udgangspunkt i, hvad du kan bruge, men hvorfor du skal bruge det. Sørg derfor for at tænke i følgende kriterier:

  • Relevans
  • Genkendelighed
  • Kontekst

Hvordan du gør det i praksis, kan du læse mere om i Retail-Renæssance 2.0.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop