Bæredygtighed er et stadig mere dominerende begreb i retail. Politikerne kræver gennem ny lovning, at retailerne tager mere bæredygtigt ansvar, og forbrugerne forventer det. Således svarer 6 ud af 10 danskerne i vores seneste forbrugerundersøgelse, at de mener at retailerne har et ansvar for klima og klode.

Bæredygtighed er da også i den grad på dagsordenen hos mange retailere, og viljen til forandringer er absolut til stede, men ofte ender det i små enkeltstående løsninger, der kun løfter et hjørne af en meget omfattende og kompleks problematik. Skal man som virksomhed lykkedes med sin bæredygtighedsstrategi, og gøre den til mere end et positivt signal og en prisværdig hensigtserklæring, så skal man have fat i alle aspekter af bæredygtighed.
Der er (mindst) tre skridt mod en mere bæredygtig detailhandel. Dem sætter vi fokus på herunder. De tre skridt er:

• Udvinding
• Produktion
• Distribution 

Artiklen her er et koncentrat af vores seneste internationale rapport,New Business Models to Drive Sustainable Prosperity, som er lavet i samarbejde med vores internationale netværk, Ebeltoft Group. Som medlem af Retail Institute har du adgang til hele rapporten, som du finder her. I rapporten kan du gå meget dybere ned i de forskellige aspekter af bæredygtig retail og finde mange flere cases på retailere, der arbejder med bæredygtighed.

1. Udvinding

Det første skridt i retning af en mere bæredygtig retail starter ganske langt fra retailledet, og er et område som retaileren kun har begrænset indflydelse på. Det drejer sig om udvindingen af de råmaterialer, der benyttes til produktionen af de færdige produkter.
Området er måske overset, men af meget stor betydning og en stor del af den belastning, retailbranchen udsætter kloden for, skyldes en meget voldsom brug af naturressourcer. Sidste år ramte vi den såkaldte World overshoot Day i marts. Dagen markerer det tidspunkt på året, hvor vi har udtrukket flere ressourcer fra jorden, end den kan nå at regenere i løbet af et år.

Bæredygtig udvinding handler derfor både om mere skånsomme og mindre ressourcekrævende metoder til udvinding af råmaterialer, men også i høj grad om genbrug af råmaterialer. Hvis råmaterialer fra udtjente produkter bearbejdes og genbruges i helt nye former for materialer, der kan indgå i produktionen, så kan vi udtrække færre råmaterialer fra kloden.

2. Produktionen

Næste led i en bæredygtig retail er produktionen af færdige produkter. Dette felt kan adresseres på adskillige måder:

Materialevalg: Især modeindustrien – der virkelig også har en sort samvittighed, når det kommer til klima – arbejder meget med at finde alternative materiale, der kan erstatte miljøbelastende tekstiler som bomuld, læder og polyester. Her eksperimenteres flittigt med naturfibre og læderalternativer baseret på madaffald, svampe eller alger.

For andre industrier handler det meget om emballage. Der produceres 141 mio. tons plastik hvert år kun til brug som indpakning. Ved at vælge genbrugelige eller biologisk nedbrydelige alternativer, kan kloden spares for tonsvis af olie (plastproduktion står for ca. 10 pct. af jordens samlede olieforbrug) og tonsvis af plastaffald.

Fremstilling: For at retail kan blive bæredygtig og alle de gode tanker om genbrug, reparation og gensalg, kan forløses, så skal produkterne produceres på en måde, så de lader sig genbruge, reparere og gensælge. Det handler dels om materialevalg og kvalitet og produkter, der i udgangspunktet holder længe, men det handler også om hvordan produkterne er samlet. Er det fx nemt at skifte en lynlås i jakken, skille vaskemaskinen ad, så ødelagte dele kan udskiftes, eller opgradere telefonen med mere hukommelse eller en ny skærm?

Her spiller lovgiverne en vigtig rolle, men retailerne har også noget at skulle have sagt ved at stille krav til deres leverandører.

Genbrug og upcycling: Her handler det om at genbruge udtjente produkter og lade den vende tilbage til første led i forbrugscirklen efter, at de har forladt den. Det kan gøres på to måder. Ved klassisk genbrug repareres og opgraderes ødelagte eller udtjente produkter, så de virker igen. Det kan fx dreje sig om brugt elektronik eller hvidevarer, men det kan også være tøj, smykker og møbler.

Produkter kan også upcycles. Det betyder, at de skifter form og omdannes til noget helt nyt. Et eksempel på det er det danske mikrobryggeri Brøl, der omdanner gammelt brød til malt, der indgår i ølproduktionen.

Ved både genbrug og upcycling vil brugte materialer typisk indgå som en del af produktet, der således vil bestå af en andel genbrugte materialer

3. Distribution og logistik

Når produkterne er produceret, skal de ud til butikken, de skal sælges, forretningen skal tjene penge, og forbrugeren skal være glad. Her er vi fremme ved det sidste og mest fundamentale led i retail. Hvordan gøres det mere bæredygtigt?

Reparation: En af de største trusler mod kloden er brug-og-smid væk-kulturen. Hvert år ender 50 mio. tons elektronik på lossepladsen. Det svarer til 7 kg pr. indbygger på jorden. Samtidigt smides 92 mio. tons tøj og tekstil ud. Det svarer til næsten 3 tons eller en lastbil fyldt med tøj i sekundet!

En metode til at komme det til livs er at reparere mere og smide mindre ud. Dette også ske i retailleddet. Mange retailere har åbnet værksteder med netop det formål.  Det gælder fx outdoorbrandet Patagonia, men også det spanske luksusbrand Loewe.

En affart af reparation er refurbish eller opgradering, hvor produkter – typisk elektronik – repareres og opgraderes, så deres levetid forlænges.

Cirkulær genanvendelse: En stor udfordring for den bæredygtige, cirkulære retail er distribution, for den klassiske produktrejse fra butikken ud til forbrugerne og ud i skraldespanden generer et stor spild. Denne problematik kan behandles fra forskellige vinkler: Retaileren kan opsamle udtjente produkter og på den måde sikre, at de i højest mulig grad bliver genanvendt. Det har vi fx set en aktør som H&M gøre. Retaileren kan også tilbyde refill-løsninger, hvor kunden ikke køber ny emballage, hver gang de skal have fx ny shampoo, men medbringer sin egen. Retaileren kan endelig indgå samarbejder med distributionaktører, der via pantlignende ordninger sørger for at emballage bliver indsamlet og genbrugt.

Overfor kunden kan alle disse initiativer forstærkes ved at tilbyde kunden kundepoint eller besparelse, hver gang de benyttes.

Leje og gensalg: En af de meget dominerende trends vi har set de sidste år har været gensalg og leje. Ifølge Genbrugsindexet, der indsamler statistik på danskernes brugssalgs-vaner, er andelen af danskere, der har købt eller solgt brugte varer steget fra 63 pct. i 2017 til 80 pct. i 2023.

Også mange retailere er hoppet med på vognen og har lanceret egentlige genbrugsplatforme. Og hvorfor ikke; ved gensalg kan man aflaste produktionsledet, nedbringe spild, sende et grønt signal og sælge sine egne produkter to eller tre gange.

Rent logistisk er gensalg dog ikke uden udfordringer og mange retailere har derfor indgået samarbejder med gensalgsudbydere, der står for både indsamling, verifikation, evt. reparation og salg af produkterne.

Udover gensalg har mange retailere også kastet sig over udlejning af produkterne. Igen bringes spildet ned, hvis flere forbrugere kan deles om de samme produkter, og retaileren får en indtjening som kompenserer for det mindskede salg.

Det er især sportskæderne, der har kastet sig over leje, og fx tilbyder en stor kæde som franske Decahtlon kunderne at leje udstyr frem for at købe det. Meget attraktivt, hvis ungerne skifter fra ishockey til ridning i løbet af en sæson.

Også mange moderetailere tilbyder korttidsleje af produkter. Typisk gælder det mere ekstravagante styles, som kun bæres til særlige lejligheder og derfor er for dyre at have hængende i skabet.