Skip to main content
  • Butikker | Oplevelser | Øvrige udvalgsvarer

Forfatter: Lasse Lyhne
Dato: 18/05/2011

Udviklende børnemiljø med bøger og friskbagte cookies

Den Los Angeles-baserede Books and Cookies er en innovativ boghandler, café og legetøjsbutik, der sætter børnene i centrum på en måde, så også forældrene er tilfredse.

Butikken er etableret af forfatteren, læreren, tv-værten og entreprenøren Chudney Ross, hvis mål med butikken er at gøre det at læse til en sjov og spændende oplevelse for børn i alle aldre.

Butikken er specialiseret i udviklende legetøj, sunde snacks, friskbagte cookies og børnebøger, der enten kan købes med hjem eller læses på stedet i det børnevenlige læseområde. Den byder desuden på et interaktivt område, hvor børnene kan boltre sig med iPads, der er loaded med udviklende apps og spil. Butikken gennemfører også skemalagte daglige aktiviteter som fx musik-, formnings- og historiefortællingstimer og har et hold, hvor der instrueres i babytegn. Endelig kan lokalerne lejes til fester, hvor der vil blive sørget for lege, underholdning og aktiviteter.

Books and Cookies forsøger at definere sig i opposition til en børnekultur, hvor børnene underholdes passivt foran tv’et og computeren uden egentlig at blive klogere af det. Her er der i stedet fokus på læring og udvikling ud fra rendyrkede pædagogiske principper. Idealet er, at børn ikke bare skal underholdes, men at de skal “empowers” med inspiration, kurser og oplevelser, så de får lyst til selv at læse og kaste sig over indlærende aktiviteter.

Samtidig fungerer butikken også som et community-hub, som vi kender det fra de voksnes verden, hvor detailhandel man kan hænge ud i, bliver mere og mere udbredt og populær og opstår inden for flere og flere brancher som alt fra boghandlercaféer til bilforhandlere med champagnebarer. Fysiske butikker kan med stor fordel gøre sig selv til væresteder i de lokale miljøer, og caféområder, lounges og en spækket kursuskalender som hos Books and Cookies er gode midler til at positionere sig som et sådant værested.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop